Det, der kommer ud af højttaleren er selvfølgeligt den vigtigste del af dit musikalske udtryk. Men hvor ofte har du ikke hørt følgende udtalelser: ”Hun har hele pakken” – ”De kommer ud over scenekanten” – ”Det var en stor oplevelse, på alle måder”? – Den slags udtalelser er nok sjovere at få hæftet på sit act end f.eks: ”Hun synger godt” – ”De er dygtige til at spille” osv. Det har i hvert fald helt tydeligt gjort større indtryk på publikum/lytteren/anmelderen.
Så tænk på helheden.
Synlighed er mange ting. Et godt billede, et navn, der skiller sig ud og et flot album cover, er en god start. Et gennemtænkt produkt, hvor der er sammenhæng mellem musikken og det visuelle udtryk, er endnu bedre. Genkendelige elementer, der går igen i cover- og webdesign, video, plakater osv.
Mange musikere er faktisk ret kreative også når det handler om det visuelle udtryk. PromoXon kan fungere som sparringspartner og katalysator i processen eller vi kan komme med konkrete visuelle oplæg med udgangspunkt i musikken og dit personlige udtryk.