At spille live så meget som muligt er for de fleste musikere det allervigtigste. Det er også her der er flest indtægter at hente, i form af honorar, koda og salg af CDer fra scenekanten. Og nå ja, så er det også en meget effektiv måde at promovere sig selv og sin musik på.
Selv om PromoXon ikke er et bookingbureau, sker det jævnligt at vi skaffer koncerter til vores bands og artister. Det sker enten som direkte følge af promotion arbejdet eller via vores kontakter til koncertarrangører, bookingbureauer og spillesteder mm.
Vi hjælper med at optimere bookingmaterialet og giver gode råd, så du selv kan komme i gang med bookingarbejdet eller blive bedre til det. Ydermere er det et godt argument overfor spillestederne at du/I har en promoter tilknyttet, som kan hjælpe med at synliggøre koncerterne. Mange spillesteder og koncertarrangører er glade for at få hjælp til PR arbejdet og PromoXon kan målrette PR indsatsen uanset hvor i landet du spiller. Jo flere publikummer, der kommer til koncerten, jo bedre er mulighederne for at komme igen og forhandle om et højere honorar næste gang.
PromoXon har ofte mulighed for at sætte navne på plakaten ved forskellige PR events, festivaler og koncerter, som vi selv organiserer. Vi deler kontor med et bookingbureau og har i det hele taget fingeren på pulsen hvad livescenen angår.